tirsdag den 8. maj 2018

Øjne så store som ...

tekopper har vi ikke endnu .. men det vare ikke længe. De har alle små revner så det vare ikke mange dage før der er 8 sæt blå øjne der møder os fra kassen :)

De bliver også mere og mere mobile. I kan se det på videoerne fra i dag.

De har også fået klippet negle igen. Ja, alting går bare stærkt lige nu.

Saga har også ændret adfærd når hun går i kassen. Først står hun med hovedet i kassen så de bemærker hende. Når de så er i fuld vigør går hun ned og lægger sig i den anden ende hvor hun førhen lagde sig så tæt på hvalpene som muligt. Nu må de arbejde lidt for føden :)

Hun bruger stadig rigtig mange af døgnets timer i hvalperummet. Men hvor hun før lå og sov i timevis sammen med hvalpene vælger hun nu, at lægge sig og sove på gulvet ved siden af når de er færdige med at spise. Hvalpene sover også længere af gangen nu. Der er fuld gang i udviklingen og Saga har helt styr på hvordan hun skal agerer. Jeg er SÅ stolt af hende - hun klare bare det hele selv og til UG med kryds og slange.

Alfa har overvundet sin hvalpeskræk og nu er hun ved at være lidt for nysgerrig .. det synes Saga i hver til fald. For hende er det for tidligt, at Alfa stikker hovedet i kassen. Det er helt ok - de er stadig små og skal passes på. Det er Saga der bestemmer :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Flyttedag ...

Så er de fleste poter flyttet hjemmefra. Nu har vi kun vores egen Asti og Jeanette´s Tequila tilbage. Sikke tomt og stille der er blevet m...