mandag den 14. maj 2018

Første måltid ..

Hvalpene er blevet meget aktive og de er mere vågne nu. De er meget nysgerrige og registrerer hvad der sker omkring dem.

Så hvis de ligger og sover og man går ind i rummet vågner de op.

I går fik de et par stykker legetøj i kassen. Det blev straks registreret. De var henne og snuse til det og smage på det. I dag fik de så et par nye stykker legetøj de kunne undersøge.

I eftermiddag var de meget vågne og aktive. De forsøgte faktisk også at komme op af bassinet. De er udmærket klar over, at der er en verden uden for :)

Så de fik lov at komme ud på gulvet og kigge sig lidt omkring. Igen er de meget nysgerrige og undersøger aktivt deres omgivelser. De er meget bevidste om mig og søger mig. De vil gerne nusses og nyder at snuse og undersøge mig.

For at styrke deres nysgerrighed besluttede jeg, at prøve at give dem lidt mad i dag. Det var stor succes. De fandt hurtigt ud af hvad det gik ud på. Nogle fik mere end andre men de hyggede sig. Der var heller ingen hysteri over, at blive smurt ind i hvalpemad. De brugte en del tid på at gøre sig selv og hinanden rene igen. Saga ville også meget gerne hjælpe til :)

Vi prøver i morgen igen. Så kan deres maver vænne sig til "fast" føde inden vi starter op med at fodre flere gange dagligt fra weekenden hvor de jo så er tre uger.

Det er en spændende tid hvor der sker udvikling fra dag til dag. Så det er med, at finde på så de får stillet deres nysgerrighed.

Desværre ingen billeder af fodring i dag .. jeg havde nok at gøre med at holde styr på dem. Men ser om ikke det lykkedes i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Flyttedag ...

Så er de fleste poter flyttet hjemmefra. Nu har vi kun vores egen Asti og Jeanette´s Tequila tilbage. Sikke tomt og stille der er blevet m...