27.04.18
Hvalpekurven er fuld - der ligger 8 lækre Saga/Mason hvalpe og nyder livet.
Saga startede så småt med at forberede sig Torsdag. Hun pustede en del og vi fik ikke sovet meget om natten. Fredag formiddag gik hun over i opblokning og det fortsatte til om eftermiddagen.
Kl. 15:00 fødte hun den første tæve. Så holdte hun en pause på en times tid før den første han dukkede op.
Typisk Saga gav hun sig god tid til, at forberede sig på resten. Man skal være meget tålmodig til Saga´s fødsler. Hun er fuldstændig rolig og passer de første hvalpe med omhu. Men ting tager altså den tid ting tager.
Ved 20-tiden mistede jeg lidt tålmodigheden da jeg ikke vidste om der var grund til bekymring. Vi satte Saga i bilen da en lille køretur tit kan sætte skub i tingene. Ganske rigtigt fødte hun en tæve inden vi kom ud af grusvejen. Det vides jo ikke om den var kommet alligevel på det tidspunkt men det satte ihvertilfald gang i det og der kom 4 tæver lige i rap.
Så holdte hun igen en pause før den sidste han kom kl. 00:14. Jeg kunne se hun ikke var færdig men vi ventede tålmodigt på den sidste tæve der kom kl. 03:00.
Uanset hvor længe hvalpene var undervejs blev de født stærke og livlige. De var hverken stressede eller matte efter fødslen. Tror Saga´s taktik virker - det giver ihvertilfald fine levedygtige hvalpe.
Så nu ligger der 8 hvalpe i kurven. 6 tæver og 2 hanner.
Fødselsvægt lå fra 280 - 380 gram. Alle hvalpe havde taget på da de blev vejet både Lørdag og Søndag. Det er rigtig fint og viser, at hvalpene trives og at de får mad nok. Det går fint i tråd med, at der er ro i kassen. I går lå vægtene fra 290 - 410 gram.
Nu skal Saga og hvalpene have ro et par uger og så er de klar til besøg :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar